|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
IKTHYS er en gospelgruppe. En gruppe af mennesker, der holder af fællesskab og glad rytmisk musik. En gruppe mennesker, der vil ud med et budskab - igennem sang og musik. IKTHYS blev dannet i 1985 af unge fra Broholmkirkens Baptistmenighed i Hvidovre. Broholmkirken og Korskirkens baptistmenighed er stadig udgangspunktet for IKTHYS aktiviteter, men vi synes, vores budskab er så godt, at andre også skal have glæde af det.

I de første århundreder efter Jesu korsfæstelse blev de kristne forfulgt af romerne, jøderne og af mange andre.
Under forfølgelserne udviklede der sig et behov for et hemmeligt tegn, der kunne vise, om man havde mødt en trosfælle.
Tegnet blev en fisk. På græsk danner forbogstaverne i "Jesus Kristus - Guds Søn - Frelseren" nemlig ordet fisk.
IKTHYS handler ikke om fisk eller hemmelige tegn. IKTHYS handler om "the Gospel" - evangeliet om det glade budskab og om
fællesskab.
IKTHYS har et tilbud til dig. Det handler ikke om fisk - men om livskraftig og glad gospelmusik...

IKTHYS budskab er gospelmusik, evangeliet om Jesus, der lever i dag og kan give livet indhold og mening for enhver. IKTHYS vil ud med dette budskab på en måde så alle og enhver forstår det. Midlerne er sang og musik. IKTHYS sætter budskabet i musik for at understrege glæden og fællesskabet.
IKTHYS medvirker fortrinsvis ved lokale arrangementer i Hvidovre og ved gudstjenester i Broholmkirken.
IKTHYS tager også ud og holder koncerter når lejlighed byder sig.
Repertoiret er afvekslende og spænder helt fra traditionelle negro spirituals, afrikanske rytmer og til moderne rytmiske
kompositioner og stille ballader.